16

16.Claus Rasmussen, fisker og sømand i Ommel

* 20.01. 1818 i Ommel, + 16.03. 1888 i Ommel

Viet 19.02.1846 i Marstal til (Forlovere er R. Rasmussen Ageled og aftægtsmand J.C. Harcke)

17.Gertrud Harcke

* 19.02.1819 i Ommel, + 03.11.1914 i Ommel

         Børn:              Rasmus                                 21.05.1846
                                Anne Margrethe                   11.03.1848
                                Karen                                    11.03.1851
                                Jørgen Kristoffer                  07.11.1853 (se nr. 8)
                                Ane Katrine                          19.03.1856
                                Hans Clausen                       20.03.1859, + 1861
                                Gjertrud                                 17.06.1865
                                Claus Hansen                       30.08.1865

34. Jørgen Christopher Harcke, boelsmand i Ommel (Bol 16)

Født i Marstal, døbt 20.11. 1785 i Marstal, død 9.11.1850 Ommel.

Jørgen Christopher Harcke besad flere offentlig erhverv, og er i den anledning omtalt flere gange i pastor Høy’s bog “Træk af Marstals historie”. Da den første skolekommision i Ommel i 1823 trådte i virksomhed blev Jørgen Christopher Harcke valgt som den ene a4f de to skoleforstandere. Set andet erhverv- som vråger - medførte, at han blev indblandet i anderledes dramatiske begivenheder. Men lad os gi’ ordet til pastor Høy, idet der her kun bringes hans beretning i uddrag:

Et af de største smuglerier på Ærø, og som i høj grad fik vidtrækkende følger, fandt sted i Ommel i oktober 1830. Det var natten mellem den 15.- og 16. Oktober at en Ærøskøbing-jagt, der kom fra Lybeck, i mulm og mørke søgte ind til Strandbyen ved Ommel. Føreren var købingsmanden Johannes Fich, en kendt smugler. Lasten ombord var urtekramvarer, manufakturer, jernvarer og meget andet…..

Smuglergodset bragtes ind i bådfører Peder Rasmussen Schmidts og halvboelsmand Rasmus Eriksen Petersens huse. Hovedmanden i Ommel var Kristen Jensen Baudrup, der som jysk soldat var kommet til øen først i århundredet……

Smugleriet var imidlertid blevet anmeldt for toldvæsenet….

Toldforvalteren havde ordrer med fra landefogeden i Ærøskøbing, Etatsråd Carstens, til sandemand Hans Rasmussen Eriksen og vrågeren Kristoffer Harcke i Ommel. Toldvæsenet var godt underrettet, og de to huse hvori smuglergodset var opbevaret, blev straks fundet. 6 vogne blev gjort i stand, som skulle bringe varerne til Marstal. Men langt den største del af godset blev tilbage til den næste dag. Husene blev forseglet og Eriksens karle blev sat som vagt.

Imidlertid var smuglerne ikke til sinds at give så let tabt. De forsøgte et angreb på vognene under kørsel til Marstal, og ikke så snart var toldvæsenet borte fra Ommel, før vrede og ophidselse sådan bemægtigede sig sindene, at adskillige, inden man vidste af det, var på vej ned mod Strandbyen….. En af de fremmed råbte til vagterne: “Hvis I ikke forsvinder, skal vi flække skallerne på jer”. Det var naturligvis mere end nok til at få Eriksens karle til at forsvinde.

Nu begyndte en regulær plyndring af huse ne…… En mand havde forsynet sig med en sæk kaffe, men orkede ikke at bære den længere end til sandemandens have……. En tjenestekarl måtte gøre den opdagelse, at den pakke, som han havde reddet for sin del, bestod af lutter “tophøller” (Tophatte). Der blev siden sagt at aldrig havde flæsket været så godt i Ommel, som den vinter. Det kom af, at grisene blev fodret med ris. Hestene fik kaffebønner i hakkelsen. Smådrenge gik rundt og pralede med deres blanke Lybecker-knapper. Adskillige tønder rom skal være havnet i brøndene- herfra udtrykket “Ommeler-grog”.

Næste morgen den 17. Oktober kom toldvæsenet igen for at afhente resten - men det var allerede besørget. Sagen blev straks overgivet rettens hånd. Men undersøgelsen, der blev ledet af landefogeden, blev foretaget på en lidet energisk måde og endte uden resultat.

Et års tid efter blev sagen igen taget op til undersøgelse …. Og da der nu blev krævet edsaflæggelse, kom sandheden for dagen….. 2 fik hver 3 års tugthusstraf, mens 29 andre fik henholdsvis vand og brød, bøder eller irettesættelser. Således endte denne smauglersag, der endnu er i frisk erindring i Ommel.

_ ovennævnte sandemand Hans Rasmussen Eriksen er søn af Erik Hansen jun. (66) og således broder til Anne Eriksdatter (33).

Under krigen med England blev der foretaget et bombardement af Marstal den 9. April 1808 under et forsøg på at erobre Marstal skibe. Vel for at forhindre nye forsøg blev der samme år dannet en kystmilits af mænd mellem 20 og 50 år. Jørgen Christopher blev udskrevet hertil og han bleb yderligere underbefalingsmand for gruppen for Marstal Landsogn.

Senere træffer vi også Jørgen Christopher som skibsejer. I tidsrummet 1819-34 er han medejer af jagten “Den unge Diderik”, der er på ca. 4 kommercelæster og bygget i Norge 1811. Desuden er han fra 1828 til 1835 eneejer af jagten “Falken” på 5,5 kommercelæster og bygget på Drejø 1798.

Han er trolovet 20.2. 1810: Den 20. Februar mødte den unge karl af Ommel Jørgen Harcke med Begjæring at blive uden foregående Tillysning fra Prædikestolen, hjemme i huset, viet til sin forlovede Karen Pedersdatter ibidem. - Og da den dertil udfordrende Kongl. Bevilling, hvorom allerede er søgt, ikke endnu er ankommen indestår begge underskrevne mænd for at samme med det allerførste kommer tilstede ligesom de også er ansvarlige for at Intet i nogen måde er dette deres forehavende Ægteskab Hinderligt hvorfor også samme blev fuldbyrdet den 23. Februar 1810.

Viet 23.2. 1810 til

35. Karen Pedersdatter

Født i Ommel, døbt 1.8.1790 i Marstal, død 31.10.1865 i Ommel.

Karen blev husmoder i sit barndomshjem, idet moderen Gjertrud Eriksdatter ved datterens ægteskab afstod sit ¾ bol til Karen og hendes mand. Faderen Peder Hansen Forvalter var da allerede død (om afståelsen se under nr. 71)

Børn:

Anna Kathrina                         13.12.1810, viet til Peder Lauritzen, sømand i Ommel
Peder Hansen                         11.07.1812, død 25.11.1814
Kirsten                                          11.08.1814, viet til skipper Hans Lauritzen i Ommel
Peder Hansen                         12.03.1817, død ugift 1847
Gjertrud                                         19.02.1819, se nr. 17
Johan Gottfried                            28.02.1821, død 1841
Karen                                            27.03.1823, viet til Jens Madsen Boye
Anne Margrethe                           16.03.1825, viet til Hans Rasmussen, matros.
Ellen Cathrine                          21.03.1827, viet til Christen Jensen Christensen, matros

68. Johan Gottfried Harcke

Feltskær (barber og kirurg) i Marstal 1781/83-1801.

Boelsmand i Ommel 1801-1829 (Bol 13)

Født i Braunschweig, døbt 27.12.1752 i Braunschweig (St. Katharinen)

Død 10.2. 1829 i Ommel, begravet 14.2.1829 i Marstal (skifte 3.3.1836)

Johan Gottfried Harckes beskæftigelse mens han bor i Voderup, er ikke kendt, men han tituleres i kirkebogen Monsieur. I Marstal benævnes han feltskær eller kirurg og endvidere arbejder han som barber. I 1789 anlægger lederen af øens lægevæsen fysikus C.A. Møller i Ærøskøbing sag imod Hans Minor i Marstal fordi han har søgt kvaksalver til sin søn, der havde skudt sig i hånden. Det fremgår af sagen, at fysikus selv har foretaget den første behandling, hvorefter Harcke skulle fortsætte behandlingen efter fysikus’ anvisning.

Kort efter sin ankomst til Marstal køber Harcke hus af møller Tedens. Her bor han, indtil han i 1801 køber et halvbol i Ommel.

I 1811 ser han endnu engang sin hjemstavn, idet han sammen med den yngste datter foretager en rejse til Hannover: måske har rejsen forbindelse med, at han arver sin ældste bror.

Arveforlig mellem børnene af afdøde halvboelsmand Johan Gottfried Harcke

Actum Ærøskøbing, den 3.3.1836.

Det af afdøde Johan Gottfried Harcke og hans nu afdøde hustru Cathrine Harcke den 4.4.1817 oprettede testamente bestemmer:

1. at efter deres død skal deres halve boel, den hele besætning og alt indbo tilfalde datteren Anne Cathrine, gift med bådfører Rasmus Hansen Stærke i Ommel, således at hun det hverken må bortsælge eller pantsætte, men skal konferere det frit for al gæld for hendes ældste søn, eller hvis hun ingen sønner efterlader sig, for den ældste datter.

2. at sønnen Jørgen Christopher Harcke skal have af boet 640 Rdl

3. at derimod den ugifte datter Kirstine Harcke skal have frit ophold på det halve boel indtil sin død

Herefter følger den Kgl. Slesvigske overrets bevilling på tysk. Den ældste og ugifte datter Kirstine Harcke…… anser sig fuldstændig affundet og tilfredsstillet i henseende til arv efter sine forældre……

Sønnen, bemeldte Jørgen Christopher Harcke erklærer, at han ikke alene er blevet udbetalt de 640 Rdl. , men desuden 64 Rdl., hvilke han i rede lånte penge havde tilgode i boet, at han således fuldstændig er tilfredsstillet for arv efter sine forældre.

(K.K.Henriksen)

Det halve boel blev nu i en årrække et af samlingsstederne for det åndelige liv i Ommel. Herom har pastor Høy følgende at fortælle:

I trediverne og fyrrene af sidste århundrede stod det kristne lægfolk ofte i skarp modsætning til præstestanden. Det var forfølgelsestider både fra den verdslige og gejstlige øvrigheds side. Også på Ærø var de opvakte få. Hovedsædet var Ommel i Marstal sogn. Her havde de et godt tilholdssted hos den ansete sandemand Hans Rasmussen Eriksen (se under 66). Denne mand stod sig godt med landefogeden i Ærøskøbing, hvorfor der ingen hindring blev lagt i vejen for den verdslige øvrigheds side. Til kredsen hørte….. Rasmus Stærke, hvis hustru Anne Cathrine tidligere havde været en hård modstander og endda truet med at ville kaste kogende vand over de hellige.

I halvtredserne begyndte Grunnets frimenighed at vinde indpas i Marstal sogn. Gennem Marstalskipperen Schultz, der har sat sig et varigt minde ved at stifte et bibellegat for Marstal ungdom, kom Grunnet til Ommel og vandt snart en begejstret tilhænger i Anne Cathrine, Rasmus Stærkes hustru. Stærkegården blev nu udgangspunktet for bevægelsen. En ung bondekarl fra Langeland Jørgen Pedersen virkede en tid for Grunnets menighed, men da han blev brystsyg og døde, sygnede bevægelsen hen……..

Johan Gottfried harcke er viet 16.11. 1780 i Tranderup (hvortil var Kongl. Bevilling at de kunne vies, uden foregående trolovelse) til

69. Cathrine Ditlevsdatter

Født i Voderup, døbt 24.10.1756 i Tranderup, død 7.1.1835 i Ommel

Børn:

Henriette Cathrine 13.05.1781

Lovise Margrethe 10.08.1783, død 10.4.1793

Jørgen Christopher 20.11.1785, se nr. 34

Anne Cathrine 08.02.1789

Første barn er født i Voderup, mens resten er født i Marstal.

Om hertugdømmet Braunschweig

Skrevet af Robert Bennis

Braunschweig er navnet på såvel en by, som et gammelt nordtysk (nu for længst ophørt) hertugdømme, beliggende mellem floderne Weser og Elbens midterløb. Herugdømmet dækkede dengang et areal på 3700 km² og og havde omkring 1900 et folketal på ca. 500.000 mennesker Siden den 1.1. 1947 har det gamle hertugdømme været en del af delstaten Niedersachsen.

Med undtagelse af korte strækninger, hvor det grænsede op til småstaterne Anhalt og Lippe, var hertugdømmet på næsten alle sider omgrænset af preussiske provinser, et forhold som øvede stærk påvirkning på landets udenrigspolitik. Landets sydlige hovedstykke er en del af Harzens bjergland og hæver sig i Wurmberg op til 970 m., mens det nordlige hovedstykke er et bakket lavland, der sænker sig ned mod Luneberger Heide. Det vestlige hovedstykke var delvist opfyldt af harzens vestskråning og Weserbjergene.

Befolkningskoncentrationen i hertugdømmet var i forrige århundrede størst i den nordlige og frugtbare del af landet, som havde et veludviklet agerbrug. Omkring halvdelen af den overvejende lutheransk orienterede befolkning boede i byerne, hvoraf hovedstaden Braunschweig, som ligger ved floden Oker i den lave og frugtbare delaf landet, var den største. Halvdelen af herugdømmet var dengang agerland og ca. 30% var dækket af skove.

Fra omkring år 861 havde området tilhørt fyrsteslægten Bruno(heraf navnet Braunschweig), senere gik området over til huset Welf. Området hørte i mange år under Sachsen. Men i 1811 styrtedes Hertugen af sachsen, Henrik Løve, som derved mistede størstedelen af sine besiddelser. Kort forinden i 1180, havde han gjort Braunschweig til et selvstændigt hertugdømme, og slægten havde beholdt det meste af hertugdømmerne Braunschweig og Luneburg, hvor den besad magten i århundrede. Under Napoleonskrigene var hertugdømmet i en periode under fransk herredømme, indlemmet i kongeriget Westfalen, under den franske kejsers broder Jerome. I de efterfølgende frihedskrige mod Napoleon Bonaparte mistede to på hinanden følgende hertuger livet i krig. Inspirationen fra Napoleontidens tanker om borgerligt styre, havde ikke gået upåvirket hen over befolkningen, og i 1832 fik landet fri forfatning, efter en borgerlig revolution vendt mod Hertug Karl, søn af den i 1815 faldne Hertug Frederik Vilhelm. Hertugdømmet fik da egen landdag, som indkaldtes hvert andet år.

Tidligere i perioden fra 1735-1780 regeredes hertugdømmet af Herug Karl, hvis slot/borg var genbo til familien Harckes ejendom i Bohlweg. Under syvårskrigen fra 1756-1763 støttede Hertug Karl Preussen: han regnedes for at være en ødsel regent, og gjorde sig som flere andre tyske småfyrster forhadt, ved at udleje sine tropper til England, til deltagelse i den nordamerikansk frihedskrig.

Byen Braunschweig voksede fra 861 op omkring borgen Dankwarderobe (som nedbrændte i 1873), som en driftig handels- og markedsby med en gunstig beliggenhed ved handelsvejene mellem Hamburg og Sydtyskland. Den således end 1000 år gamle by havde i slutningen af forrige århundrede en befolkning på 150.000 indbyggere. Byen var stærkt præget af mange meget smukke gamle huse i barok, renæssance, og bindingsværk, enkelte huse kunne dateres tilbage til den tidlige middelalder. Desværre gik store dele af disse kulturværdier, herunder også familien Harckes store smukke ejendomme ejendom i Bohlweg, tabt under de allieredes bombardementer i 1943-44. Blandt disse bygninger kan man bl.a. nævne det gamle domhus, som stod helt i bindingsværk fra ca. 1600-tallet og det smukke Gewandhaus (vejerbod), hvis prægtige østfacade var opført i renæssancestil, og det ligeledes meget smukke rådhus opført i 1700-tallets barokstil. Hele byens indre dele var stærkt præget af middelalderarkitektur med mange bindingsværkshuse, torve med brønde, springvand og gamle kirker bl.a. den gamle kirke med henrik Løves gravmæle. Og den gamle Sachsiske hertug som styrtedes i Sachsen i 1181, men hvis slægt i århundrede bevarede magten i Braunschweig.

70. Peder Hansen (Forvalter), boelsmad i Ommel 1771-1801 (Bol 16)

Født i Ommel, døbt 10.6.1742 i Marstal, død 5.9. 1801 i Ommel.

Om Peder Hansen ved vi, at såvel han som hans senere enke var i stand til at låne ret betydelige pengebeløb ud. På grundlag af skyld- og panteprotokollerne er således optalt 9 lån på tilsammen omkring 1100 Rigsdaler.

Trolovet 17.4. og viet 5.6. 1775 i Marstal til

71. Gjertrud Erichsdatter

Født i Ommel, døbt 1.7.1753 i Marstal, død 29.11.1828 i Ommel.

Børn:

Kirsten 18.02.1776, død 13.03.1776

Kirsten 04.05.1777, død 03.01.1797

Hans 29.07.1781, død 05.08.1781

Hans 17.06.1787, død 28.11.1792

Karen 01.08.1790, se nr. 35

Lejekontrakt Actum Ommel den 1.3.1802

Da Peder Hansen ½ boelsmand i Ommel, for nogen tid siden ved døden er afgået og har efterladt sig en enke, navnlig Gjertrud og et umyndigt pigebarn navnlig Karen, 11 ½ år gl. og enken agter at bortleje avlingen på 8te år til hendes svoger Rasmus Hansen, husmand i Ommel. Så indmødte dags dato øvrigheden som skifteforvalter, i boet, for at regulere det fornødne. På enkens vegne var som laugværge overværende Rasmus Rasmussen, ½ boelsmand i Ommel. For datteren blev som formynder beskikket Gotthilf Wilhelm Becker Christensen, indvåner og skipper i Marstal. Den lejekontrakt som enken har aftalt med Rasmus Hansen, består af efterfølgende poster:

1. enken overlader og afstår det af hendes afdøde mand Peder Hansen efterladte og hans datter arvelig tilfaldne ½ boel med al dets tilbehørige grund, såvel den jord som ligger til boelet, som også den anden jord, den døde haver tilkøbt sig, ligesom de nu er og befindes, til Rasmus Hansen udi 8 efter hinanden følgende år, nemlig fra dette års begyndelse og indtil samme tid 1810 således at han udi samme tid må bruge og benytte sig af dette ½ boel og dets tilliggende jord, så godt, som han ved og kan, uden nogen mands hinder, til- eller påtale, af hvad navn kan være.

2. Rasmus Hansen svarer, imedens lejemålene varer, alle afgifter af det ½ boel og øvrige grunde med alt, hvad af samme må præsteres.

3. til enkens nytte og brug i bemeldte 8te år forbeholdes hende

a. at jorden udi Østerhaven den del af tofteparten, der strækker sig i lige l

linie ved Hans Ølands hjørne.

b. 4 agre ved Sviineskier næst op ved Hans Rasmussens Stærkes grund

sammensteds.

4. også af denne enken forbeholdne jord svarer Rasmus Hansen alle afgifter i alle måder, samt pløjer og dyrker samme for hende udi den tid, han beholder boelet, ligesom han det befinder for godt, samt indavler hende afgrøden deraf og ellers kører alt, hvad hun desuden behøver uden mindste og ringeste betaling.

5. derforuden overlader Rasmus Hansen i bemeldte 8 år til enken hans ejende og iboende hus i Ommel til fri beboelse uden nogen slags afgift i nogen måde, hvilket hus også af ham vedligeholdes.

6. Rasmus Hansen forpligtiger sig endvidere årligt i ethvert af hine 8te at betale til enken 18 rigsdaler 24 slesvig-holstensk courant.

7. Rasmus Hansen tilstedes, at udkøre årligt på hans husjord 24 læs giødske som han skal tage ligesom det falder i møddingen.

8. med det ½ boel modtager Rasmus Hansen efter vurdering 2 tønder rug, som er sået i jorden, 2 heste, 1 vogn med behør, 1 plov, 2 harver, 1 par høstlejringer ? med behør, de samtlige slyde og 1 kridtbar - og aflevere alt igen til sin tid efter vurdering. Hvad de befindes bedre, bliver ham godtgjort og hvad der er i slettere forfatning, bør af ham erstattes.

9. af sandemændene Rasmus Rasmussen fra Marstal, Jens Hansen fra Olde, Mouritz Pedersen fra Stokkeby og Lauritz Nielsen fra Kragnæs er bleven i s.h.c. vurderet:

7 fag våningshus a 12 rdl 84 rdl.

6 fags stald og 10 a 6 rdl 36 rdl.

4 fag brænderum a 6 rdl. 24 rdl.

8 fag lade a 10 rdl. 80 rdl.

1 rød hoppe 25 rdl.

1 brun klod 18 rdl.

1 beslagen vogn med harve og kurv 24 rdl.

1 plov med tilbehør 2 rdl. 24 s.

1 jernharve 2 rdl.

1 do. 1 rdl.

Alle slyde i stalden 1 rdl.

I rummet ved loen 12 fjælle 24 s.

14 stk. fjælle i den vestre port 1 rdl.

16 stk. fjælle over fårerummet 32 s.

2 tønder rug, som er sået i jorden 10 rdl.

1 par høstlejringer med læstræ, stieb og bagvogn 1 rdl. 8 s.

1 kridtbar 12 s.

Summa 311 rdl. 12 s.

10. Rasmus Hansen forpligtiger, at behandle jorden på forsvarlig måde og at aflevere den igen i god stand. Da overformynderen såvel som formynderens samtykke i denne kontrakt, så blev de contraherende parter anvist , samme nøje at efterleve, hvormed denne forretning således blev sluttet og underskreven

Sign. Tilemann P B Carstens og samtlige vedkommende.

Afståelseskontrakt Actum Ærøskøbing den 9.1.1810

Underskrevne Gjertrud Erichsdatter….. bekender herved….. at jeg afstår til min eneste datter Karen Pedersdatter og hendes mand Jørgen Christopher Harcke det af min afdøde mand efterladte ¾ boel med dets samtlige bygninger, træer og jorden, imod at han yder til mig en sådan årlig aftægt, som den dags dato derover oprettede særlige kontrakt nærmere udviser……..

Aftægtskontrakt Actum Ærøskøbing den 8.1.1810

Da jeg underskrevne Gjertrud erichsdatter har afstået til min svigersøn det af min mand efterladte ¾ boel i Ommel, så er aftægten, som han årligt skal give til mig, så længe jeg lever, imellem mig og min laugværge Christen Christensen Færgemand, sande- og boelsmand i Kragnæs, og ham blevet bestemt, såsom følger:

1. skal han årligt give til mig 2 tønder rug, 2 tønder byg, 1 tønde malt og 2 skæpper ærter, nemlig 1 skæppe hvide og 1 skæppe grå, 1 ko i frit foder og græs. Koen skal malkes frit og mælken hjembæres. 2 får ligeledes i frit foder og græs.

2. skal han give til mig 3 fede gæs af sine, middelstort med foder, 5 stk. flæsk og indmaden af en gris. 1 favn bøgebrænde, 1000 tyske tørv og ½ trave halm. Frit bagen, bryggen og rygen, når sådant forrettes på boelet, og skal han være forpligtiget at bage 1 skæppe om sommeren og 2 skæpper om vinteren. Fri kørsel, hvor jeg vil hen.

3. skal han levere mig 1 ? hør middelsort, 8 pund sommer- og 8 pund vintersmør, samt betale kopskatten for mig.

4. til husværelse skal han lade mig i en forsvarlig beboelig stand 4 fag i det nye hus indrette. Endvidere skal jeg også have til privat brug en kålgård ved den nordre side af huset 8 alen i længden og 8 alen i bredden, samt ved nordre side i haven 4 frugttræer, dem jeg selv vil udvælge.

Denne forbeskrevne aftægt forpligter jeg Jørgen Christopher Harcke mig, mine arvinger samt efterkommere på boelet….. at opfylde og yde.

136. Georg Christoph Harcke, skrædder i Braunschweig.

Døbt 8.91709 i Glentorf, begravet 27.12.1757 i Braunschweig (Katharinen)

Han var skrædder i Braunschweig i 20 år fra 1737 til sin død, hvorefter den ældste søn overtog skrædderiet. Borgerskab erhvervede han i april 1737. Ved det andet barns fødsel angives han at bo i Langer Hof, men to senere i 1744 køber han selv hus, Klint 7. Senere på året køber han endnu et hus, Bohlweg 21, og her træffer vi ham ved de efterfølgende børns fødsel. Huset forbliver i slægtens eje til 1783, da den ældste søn, der har overtaget huset efter forældrene, må afstå det til en kreditor. Huset Klint 7 solgtes allerede i 1754, hvorefter han køber to haver uden for Augusttor.

Kort før sin død udsteder han et testamente, der indsætter hustruen til formynder for børnene og bestemmer, at hun skal overtage huset for 1200 Rthl. Og haverne for 700 Rthl. Til hvilket beløb hun igen til sin tid skal afregne dem med børnene. Vajsenhuset BMV betænkes med 24 Mg. Og 12 Mg. Skænkes til vejes og stiers udbedring. Ved testamentets udstedelse lever alle børnene undtagen Johannes Casper.

Et borgerligt hus i et net kvarter.

Det hus på Bohlweg, som Christoph Harcke købte i 1744, blev ikke stående ret mange år efter hans død. Vi må imidlertid først beskæftige os med de politiske forhold i landet Braunschweig. I henved 500 år havde regeringen sæde været forlagt fra den største by Braunschweig til den 10 km. sydligere Wolfenbüttel. I 1753 blev Braunschweig imidlertid atter residensby., og det fik, som naturligt var, en stor betydning for byen og dens indbyggere - og ikke mindst for familien Harcke. På østsiden af Bohlweg lå fra gammel tid et gammelt cistercienserkloster, Grauer Hof, der efter reformationene var kommet i fyrsteslægtens besiddelse, og som allerede i århundredets begyndelse var blevet udbygget som fyrstelig bolig. Da slottet nu skulle tjene som residens, tog udbygningen yderligere fart: der blev således tilføjet en nordfløj, der nåede ud til Bohlweg lige overfor nr. 21. Da man fra regeringens side gerne så, at indbyggerne også gjorde deres til at skaffe byen et tidssvarende og for en hovedstad passende udseende, besluttede man at fremme borgernes byggelyst ved at yde et tilskud på 10% af byggesummen forudsat bl.a. af, at tegningerneblev godkendt af regeringen. Om det nu har været byggedusøren eller de nye slotsbygningers nærhed eller måske noget helt tredje, der har gjort udslaget, ja det ved vi ikke. Vi ved blot, at Margaretha Catharina efter at have siddet som enke i 5 år besluttede sig til at erstatte det gamle hus med et nyt. I den anledning henvendte hun sig til byens foretrukne arkitekt G.C.Sturm, der udarbejdede tegninger til det nye hus. Tegninger, der er nydeligt farvelagte, hvilket desværre ikke er kopieret her. I 1763 blev det gamle hus revet ned. Ved nedrivningen blev det takseret til 200 Thaler, mens det 10 år tidligere var blevet vurderet til omtrent 800 Thaler. Det nye hus blev færdigt i løbet af 1764 og kostede den nette sum af 5350 Thaler, der dog blev reduceret med byggedusøren på 461 Thaler. Ved brandtaksationen 2 år senere vurderedes det til 4500 Thaler. Størstedelen af beløbet har tilsyneladende kunnet udbetales kontant, tildels som følge af, at de to haver uden for byen blev realiseret: herudover tinglystes 2 obligationer på tilsammen 960 Thaler.

Som tidligere nævnt forblev huset kun i slægtens eje i endnu 8 år efter Margaretha Catharina Ulrichs død i 1775, men det skulle opnå en alder af 180 år, før dets tid var omme. I det tidsrum oplevede det, at genboen, det gamle slot, gik til grunde, og blev erstattet af et nyt, indenfor hvis mure stilheden sænkede sig, da det andet rige ikke havde brug for konger og fyrster. Sådan opnåede det også at opleve det nye tredje rige, der indvarslede husets skæbnetime, skønt endnu kun få så faren. Da søndagssolen om morgenen den 15. Oktober 1944 prøvede at sende sine stråler gennem røgtæppet, der lå hen over hele byen, fandt den ikke længere noget hus på Bohlweg 21, heller ikke nabohusene for den sags skyld, ja kun et fåtal af huse i hele den indre by. Hvad der var tilbage var kun murbrokker og svedne bjælker. Vort hus havde betalt sin del af den regning, der måtte betales af enhver, der - frivilligt eller ufrivilligt - havde fået knyttet sin skæbne til det tredie riges storhedsvanvid

(K.K.Henriksen)

Georg Christioph Harcke er viet 13.5. 1737 i Kønigslutter (Rottorf) til

137. Margarethe Catharina Ulrich

Født 13.1. 1715 i Rottorf og døbt 17.1.1715 i Kønigslutter (Rottorf)

(Lkr. Helmstedt, Verw. Bez. Braunschweig).

Begravet 9.5.1775 i Braunschweig (Katharinen)

Børn:

Heinrich Wilhelm 30.11.1738

Ludewig Anthon Augustus 27.05.1742

Conrad Wilhelm 04.05.1747

Johannes Caspar 04.05.1747, + 31.3.1748

Christina Friederiqua 08.03.1751

Johann Gottfried 27.12.1752, se nr. 68

138. Ditlev Hansen, præsteinderste i Tranderup og parcellist i Voderup.

Født i Stokkeby, døbt 26.7.1722 i Rise, død i Voderup mark, begravet i Tranderup 24.6.1788.

I forbindelse med skifteforretningen efter broderen Jens, der som omtalt under 276 døde i Amsterdam 1763 foretager Ditlev sammen med halvbroderen Niels en rejse til Odense, hvor en veksel skal indfries hos købmand Peder Eilschou, Vestergade 67 - den dag i dag kan man gå ind i gården og se de gamle bindingsværksbygninger fra den tid. Rejsen varede fre mandag til torsdag og kostede dem 2 rdl. 1 mark og 8 skilling.

Arveforlig Actum Ærøskøbing den 15.12.1785.

Indmødte for øvrigheden Hans Ditlevsen i Voderup på hans faders Ditlev Hansens vegne, og Johan Gottfried Harcke i Marstal på hans kone Cathrine Ditlevdatters vegne med begæring at øvrigheden ville modtage og konfirmere et imellem dem indbyrdes truffen arveforlig, som ene og alene består deri, at Hans Ditlevsen for et og alt til sin svoger Johan Gottfried Harcke skal betale 33 rigsdaler. Herimod frasiger sig Johan Gottfried Harcke al videre fordring når hans svigerfader Ditlev Hansen engang ved døden er afgået og skal hans svoger Hans Ditlevsen sådan træde i hans arveret. Desuden forpligter Johan Gottfried Harcke, at underskrive straks det for assessor Gottlob liggende købebrev, hvorudi han til arv og ejendom overlader 5 tønder land til sin svigerfader Ditlev Hansen, at han dermed må skalte og valte, som han finder for godt……….

(signeret) Tilemann Arbo Hans Ditlevsen Johan Gottfried Harcke

Trolovet 1. Gang 30.7.1747 til Karen - Jens Hanses i Tranderup.

Trolovet 2. Gang 28.9. 1749 i Tranderup til

139. Kirsten Andersdatter

Oplysninger om fødsel og dåb samt dødstidspunkt haves ikke

Børn:

Karen 15.11.1750

Hans 03.09.1752

Birthe Cathrine 18.08.1754

Cathrine 24.10.1756, se nr. 69

Michael Andreas 30.08.1761

Birthe Cathrine 05.08.1764

140. Hans Pedersen, boelsmand i Ommel fra omkring 1735 til 1771 (Bol 16)

Født i Ommel, døbt 10..5.1711 i Rise, død i Ommel, begr. 31.1.1771 i Marstal.

Samtidig med, at Hans Pedersen driver sit bol, er han i tiden omkring 1745 tillige forvalter på Gudsgave, der på denne tid er forpagtet af købmand Selck i Neumünster. Som forvalter havde han jævnlig forbindelse med amtsfuldmægtigen på Søbygård, og de to kom åbenbart ikke alt for godt ud af det med hinanden. Den 6.5.1745 får Hans Pedersen af amtmand Scheel, Nordborg, besked om at vise fuldmægtigen tilbørlig respekt. Samme sommer forlanger fuldmægtigen, da han i embeds medfør opholder sig i retslokalet i Marstal, der har til huse i et gæstgiveri, at Hans Pedersen skal tage hatten af for ham. Dertil er Hans Pedersen ikke sindet, tværtimod nægter han det rent ud med den bemærkning, at hans hat har kostet ham penge. For denne opsætsighed idømmes han en bøde, der imidlertid bliver eftergivet af de højere myndigheder. Det sker dog med en syrlig bemærkning om, at man gerne så, at en mand, der var forvalter for hr. Selck, forstod at optræde lidt høfligere. Eftersom episoden havde fundet sted i et offentligt lokale, kunne man ikke forlange nogen skulle tage hatten af, end mindre idømmes en bøde derfor.

Skifte:

Anno 1772, d. 16. Sept. er efter arvingernes forlangende holdt skifte og deling efter afdøde Hans Pedersen ½ boelsmand i Ommel, der efterlader sig enken Birte Hanses, curator Christen Hansen i Marstal, med 5 børn, nemlig:

1. Peder Hansen, 30 år, myndig

2. Rasmus Hansen, 18 år gl. curator Peder Rasmussen kådner i Ommel

3. Cathrine Hansdatter, hendes mand Christebn Hansen i Marstal.

4. Karen Hansdatter, hendes mand Eric Albertsen idbidem.

5. Maren, 20 år, curator Niels Rasmussen i Ommel.

Til dette skifte indmødte den kongl. Justitsråd Ambders, Fuldmægtig mons^r Hansen med tingskriveren J.Groth i Marstal og 3de sandemænd navnlig, Christen Hansen, Eric Hansen og Niels Rasmussen alle af Ommel, der havde takseret og vurderet denne stervbo og blev da befundet som følger:

husene rdl sk

fire fag sædehus a 4 rdl 16

2 fag brøkhus a 3 rdl 6

6 fag baghus a 2 rdl 12

kongens besætning på boelet er følgende

1 grå hest for 11

1 sort dito 9

herfor befandtes at mangle 1 plovbæst for 10 rdl, hvilke

10 rdl herefter findes anført at blive boelets possessor

godtgjort for benævnte hest. Status 34

1 vogn med fjæle, hæs og utærsket korn af alle slags

14 traver rug a traven 5 ½ skæppe er

9 tønder 5 skæpper a a 3 rdl er 28 42

21 traver 17 kærver byg a traven 3 ½ skæppe er

9 tønder 4 ½ skæppe a 3 rdl er 28 33

3 traver havre for 4 tønder 4 skæpper

a tønden 1 rdl 32 sk er 7 24

7 læs ærter 3 tønder a 4 rdl 12

4 læs kløverfrø anført til 4 skæpper a 2 rdl 16 sk er 9 16

Status 120 19

i daglig stuen Rdl Sk.

1 stueur med futteral 24

1 fyrbord 24

2 bænke for 16

2 gl. stole 6

2 anstrøgne hylder 2

i kammeret

1 øletønde 22

1 egeskrin 32

i storstuen

1 egebord 1

1 hylde 3

1 himmel sengested 1

i baghuset eller køkkenet

1 kværn med tilbehør 2

1 kærne med behør 24

1 mælkekande 8

1 gl. dito 2

1 øletegel 5

1 vinfadballe 9

1 dejgtrug 8

2 stk egebord 16

1 loftsstige 5

1 bryggekedel, vejede 21 ½ pund a 12 sk 5 18

på loftet

1 bremertønde og 1 fuglebord 5

½ anker for 4

1 bregel 2

1 håndøkse og 1 hammer 10

1 nave ? 3

1 lang husstige 12

2 strygejern 6

5 forke 10

6 stk. lægter 8

1 bismer og 1 huggeblok 12

1 sold og 1 hestekrave 10 ½

1 skæppe mel 8

16 gjald slyde 16

1 skærekiste 12

18 stk. gjald slyd og 2 stk. træer 16

1 skærekniv 12

2 trætruge 20

1 fyrjolle med smakke 6 8

½ stor båd med anker, tavl og sejl 32

jernstang, vejede 10 ½ pund a 3 sk. 31 ½

bliver sådan den hele taksations summa 199 40

Indgæld

Ellen Jeppes i Ommel 2

Christen Jensen i Vindeballe 40

Albert Hansen boelsmand i Marstal 24

Hans Bager i Ommel &